Alle er velkomne i vores Tekstillaug - også begyndere! Der vil altid være nogle til at hjælpe hvis du får brug for det. De fagområder vi dyrker er meget forskellige. Nogle har flere områder og andre har bare et enkelt. Det er helt fint. Se nedenfor, hvad vi kan.
Vævning
Nogle af vævene står ude på gangen, det er især de væve hvor man væver tæpper på,
for der skal slås godt til og det larmer, til gengæld giver det varmen.
Det kan være gulvtæppe, plaid, viskestykker, tørklæder eller stof til beklædning eller bolig.
Selv om vi har mange væve, skal man skrive sig på en liste for at kunne bruge en af dem, for der er rift om at komme til!
Vi hjælper gerne nye i gang med at væve. Når der er behov for vævekursus, laver vi også det.
Hvert år i oktober er vi nogen stykker der sammen kører til Sverige for at se på væveudstilling i Glimåkra
og for at købe garn, det aftales gerne ved vores møder.

Strik


Vi er en del, der strikker.
Det gør vi blandt andet sammen i tekstilcafé eftermiddagene
Det er tirsdag eftermiddag i ulige uger fra kl. 15 i Uldrummet.
Kom og vær med!
Vi hjælper hinanden hvis der er problemer og
hvis man lige skal have rettet noget til.

Vi har masser af bøger om strik vores bibliotek.
Hækling
Der er ikke nogen speciel gruppe, der hækler. Oftest er det som strikning: Vi hækler hjemme og vi mødes også i tekstilcaféen. Her taler vi så om det, vi laver. Hækling skulle vi måske gøre mere ved. Vi har endnu ikke haft kursus i hækling, men det skulle vi måske overveje.
Vi har bøger om hækling i vores bibliotek.
Spinding


At spinde er et gammelt håndværk.
Der er flere medlemmer i Tekstillauget der spinder.
Vi demonstrerer spinding på opfordring og
der bliver også arrangeret spindeaftener.
Vi mødes i vores Uldrum og spinder, enten om tirsdagen
i ulige uger fra kl. 15 eller om onsdagen fra kl. 14.
Du er også velkommen.
Der vil næsten altid være en der vil lære dig at spinde
hvis du ikke har prøvet det før.
Her er det hundehår, der er blevet spundet.
Vi har 5 spinderokke stående, det er Ashford traditionel enkeltsnorsrokke. Man kan låne dem i lokalet, hvis man ikke selv ejer en rok.
Du kan også tage din egen rok med hvis du har en. Man kan spinde af forskellige slags uld fra får, geder og hunde.
Vi har også bøger med Spinding i vores lille bibliotek.
Filt
Filtning er også en del af Tekstillauget. Filt med nåle laver vi i Tekstilcaféen.
Der bliver også filtet trolde, nisser og engle.
Der findes også noget der kaldes Nunofilt. Ved Nunofilt filter man uld ind i silke eller gaze til stof der kan bruges til beklædning.
Der kan laves mange flotte ting i Nunofilt og på udflugter finder vi ny inspiration.
Også bøger med Filtning findes i vores lille bibliotek.
Patchwork
Rigtig mange af vores medlemmer syr patchwork og quilter. Det er gerne i små grupper hjemme hos hinanden. Er du ny, kan vi altid finde en gruppe, du kan være med i. Der er ture og arrangementer med Storstrøms Quilterne. Vi har mange bøger med patchwork i vores lille bibliotek.
Orkis
Orkis er et gammelt kunsthåndværk. I det 18. århundrede blev der orkeret rigtig meget og omkring 1. verdenskrig var det igen populært.
Det fascinerende ved orkis er, at man kun har brug for en til to orkisskytter og noget garn.
Og så er det kun to halve knuder der skal slås - men i et væld af kombinationer.
Alt kan orkeres; små flakoner eller hele sengetæpper.
Broderi
Før i tiden skulle der være broderi og monogram på næsten alle stykker linned. Det er ved at komme frem igen, nu er det broderi på tøjet og puderne. Der er ikke noget så afslappende, som at sidde med et broderi. Vi har medlemmer, der er meget dygtige til at brodere, nogle har gået på broderiskole i flere år.
I tekstil-caféen har der nogle gange været undervisning. Hvis der er behov for det, kan det gentages.
I vores lille bibliotek i lokalerne, findes der forskellige bøger om broderi, kom og se.
Farvning
Som noget nyt har vi her i foråret prøvet at farve med syrebaserede farver. I begyndelsen har vi kun haft farvning alene, senere når vi bliver mere fortrolig med at farve, kan man jo farve selv om der evt. er andre der væver og spinder. I Uldrummet kan vi jo sagtens gøre mange ting samtidigt.
I vores lille bibliotek i lokalerne, findes der forskellige bøger om farvning også plantefarvning, kom og se.
op